Spærret inde i bure så små, at de ikke kan rejse sig. Syge, skadede og afkræftede. Bjørnene mistrives i den grad på farmene i Asien.
De holdes i live af én enkel grund - deres galde er mange penge værd. Galden bruges i traditionel asiatisk medicin som et middel mod blandt andet leversygdomme.
Burene er så små, at bjørnene næsten ikke kan røre sig.
Tapningen sker oftest gennem et rør i maven og er ekstremt smertefuld. Bjørnene skriger og vrider sig i desperation.
Dette er virkeligheden for op imod 20.000 bjørne i Asien. Mange af dem er fanget i naturen som helt små og så tvunget til at leve indespærret i bure.
Deres liv er én lang lidelse.
Stop bjørnenes lidelser
Bjørnegalden bruges i traditionel asiatisk medicin. Også selvom der findes rigtig mange alternativer med samme helende effekt – præparater som er syntetiske eller urtebaserede. Bjørnene udsættes for en behandling, som er fuldstændig unødvendig. Hjælp os stoppe denne industri:
150kr. kan sikre, at vi fortsat kan dokumentere den mishandling, der foregår på bjørnefarmene, så vi kan lægge pres på myndighederne.
250kr. kan støtte kampagnearbejdet med at oplyse befolkningerne om de mange alternativer til bjørnegalden.
400kr. kan hjælpe os opretholde presset på regeringer i Asien. Både den vietnamesiske og den sydkoreanske regering er interesseret i at afvikle bjørnefarmene, men det er vigtigt, at vi holder dem op på det.
Støt nu – hjælp os med at stoppe industrien. Vi kan redde utallige bjørne fra udnyttelse i fremtiden
I 2005 sagde den vietnamesiske regering ja til at afvikle bjørnefarmene over en årrække. Det skete efter massivt pres fra WSPA. Læs mere om vores arbejde >>
I 2012 har regeringen i Sydkorea taget første skridt til at stoppe farmene. Læs mere her >>